HUNDESYGDOMME
KENNELHOSTE
Hvad er kennelhoste,det er en virussygdom, som angriber de øvre luftveje, og som er meget smitsom fra hund til hund.
Kennelhoste har som så mange andre sygdomme, en såkaldt inkubationstid det er den tid der går fra hunden bliver smittet til den viser sig.
Inkubationstiden er fra 3-14 dage, det betyder at hunden sagtens kan blive smittet og først vise symptomerne 8 dage efter.

OG HVAD ER SYMPTOMERNE SÅ.
Hoste, en tør hoste, der ofte medfører at hunden hoster noget slim op.
Mange tolker det som at hunden er ved at kaste op, andre tror at den har fået noget galt i halsen.
Denne voldsomme hoste kan varer i 1-2 uger, og smitten fra hund til hund sker når hunden hoster en masse små dråber op, som indeholder de aktive viruspartikler.
Sygdommen er som sådan ikke specielt farlig, men meget generende for hunden.
Hvis hunden er  hvalp eller gammel, eller har hjerte-lungesygdomme, så kan kennelhoste udvikle sig til noget faretruende.
Men selv om sygdommen almindeligvis er ufarlig, er det fornuftigt at kontakte sin dyrlæge hvis ens hund hoster. Der kunne jo sidde noget i halsen eller det kunne være en begyndende lungebetændelse.

Hvis det viser sig at det er kennelhoste så kan man hjælpe hunden med noget hostedæmpende medicin. Det kan være receptpligtig medicin eller noget der kan købes i håndkøb.
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotika.

Faktisk så kan hunden vaccineres mod kennelhoste, og mange hunde er såmænd også vaccineret mod sygdommen.
Man regner med at hunde der er vaccineret mod kennelhoste enten helt slipper for infektionen, eller at sygdommen ikke varer så længe som hos hunde der ikke er vaccineret.